Tempo 100 syn af campingvognen
Skal du have godkendt din campingvogn eller trailer til tempo100 på de danske motorveje, kræver det periodisk syn af din campingvogn eller trailer hver andet år.
Der er en række krav som din campingvogn skal opfylde. Godkendelsen til tempo100 kan tage op til 2 uger at gennemføre, hvis du skal have tempo100 i både Danmark og Tyskland, derfor bør du bestille tid i god tid inden ferien sydpå.
Skal du godkendes til Tempo 100 i Danmark?
- Så må dine dæk på campingvognen højst være 6 år gamle og godkendt til mindst 120 km/t.
- Campingvognen bør være udstyret med hydrauliske støddæmpere og bremser - ellers er det noget nær umulig at sætte farten op. Det er dog ikke et krav.
- Det er en fordel, hvis din bil er udstyret med elektronisk stabilisering. Så bliver kravet til egenvægten reduceret.
Husk: Syn af campingvogne kan kun ske ved telefonisk henvendelse.

Almindeligt syn af campingvogn:
- Der er foretaget et ejerskifte når campingvognen er mellem 5 og 10 år gammel, OG det er mere end 2 år siden den sidst blev godkendt
- Der er foretaget et ejerskifte når campingvognen er over 10 år gammel, OG det er mere end 1 år siden den sidst blev godkendt
Synligt stelnummer
Campingvognens stelnummer skal være synligt, hvis det ikke er muligt at rengøre nummeret, eller det er slidt væk, skal du kontakte motorkontoret eller Told og Skat. Her skal campingvognen fremvises, for at man kan få et nyt stelnummer. Dette skal gøres inden syn af campingvognen.
Anhængertræk og tilkobling
Koblingsanordningen skal fungerer 100%, og må ikke være slidt.
Lys
Alle lys skal kontrolleres og virke, alle reflekser skal være hele og uden misfarvninger.
Alle bremser
Campingvognens bremser skal være frie for støv og fungere, det gælder også håndbremsen.
Dækmønster
Der skal være minimum 1,6 mm mønster, men det det dobbelte er at foretrække.
Ledninger og rør
Alle ledninger og rør på undervognen skal sidde godt fast og undersøges for revner, huller eller tæring.
Har du spørgsmål om syn af din campingvogn, så kontakt os.
